HUI tildeles igen 1 ½ licensstjerne af DBU

HUI har på fornemmeste vis fastholdt det gode talentudviklingsarbejde i år og DBU har igen tildelt HUI ’1 ½ licensstjerner’. Udover den store anerkendelse, betyder det at vi fortsat kan kan tilbyde fodbold på højeste niveau i regionen (DBU Sjælland) for U13-U19.


Målet var ’1 ½’ stjerne i år – idet vi har brugt året på at konsolidere, så vi er klar til den helt store milepæl, som er ’2 stjerner’ og klargøring til ungdomsdivisionsfodbold i sæsonen 2022/2023.

DBU anerkender især HUI for at have en god strategi, et stærkt team og et funktionelt udviklingsmiljø, mens DBU peger på at HUI skal have udbygget sine faciliteter.


Selvom et nyt klubhus igangsættes i november 2021, så bliver det altafgørende, at vi får etableret en ny stadionbane af kunst, så vi kan udbygget træningsudbuddet året rundt og kan afvikle ungdomsdivisionsfodbold i Hørsholm. 


Uanset, så er nyheden om ’1 ½ stjerne’ særdeles glædelig og fastholder os i troen på, at vi tiltrækker flere sponsorer og frivillige, så vi kan lykkes med at opnå de 2 licens stjerner og tilbyde ungdomsdivisionsfodbold i klubben i overskuelig fremtid.


Stort tillykke til HUI og stor tak til at ledere, sportschefer, trænere, spillere, forældre og frivillige, som lægger hjerte i klubben og udfører det hårde arbejde, og er med til at skabe denne unikke fortælling i Hørsholm.

Det er nok ikke kendt for alle, hvad det indbærer at være licensklub. Derfor vil der i løbet af året, blive lavet en række korte artikler, der redegør for HUI’s tilgang til talentudvikling.


”HUI i Hjertet”


Talentchefen


Se mere på: https://dbu.dk/nyheder/2021/maj/talentudvalget-tildeler-stjerner/