OM HUI FODBOLD

Hørsholm-Usserød Idrætsklub (HUI) Fodbold blev grundlagt i 1962 og er i dag en af Danmarks største amatør fodboldklubber. Vi er ca. 1400 medlemmer og 150 trænere og ledere, som er fordelt på  alle segmenter fra U4 til grand-veteraner og fodbold fitness. Vi har både en drenge- og pigeafdeling. 


HUI Fodbold arbejder for at opnå to ting (i ikke-prioriteret rækkefølge):

1) At blive anerkendt som Sjællands førende talentudviklingsklub uden for superligaen

2) At være Danmarks største klub af aktive medlemmer/spillere


I jagten på at opnå disse ting, arbejder vi hver dag på at stimulere et attraktivt udviklingsmiljø, som bygger på et tydeligt værdisæt. 


Vi har gennemgået en stærk udvikling de seneste år, hvor vi bl.a. er blevet tildelt 2 licensstjerner af DBU som anerkendelse for vores ungdomsudviklingsarbejde. Vi er gradvist stigende i medlemsantal og sender løbende spillere videre til f.eks FC København, som vi også har et strategisk- og børnefodboldsamarbejde med. 


Vi tilbyder foruden et konkurrencedygtigt holdtræningsmiljø også en bred vifte af ekstra træningstilbud så som mentaltræning, fysisk træning, individuel og positionstræning til udvalgte spillere i vores talentmiljø. 

Vision, mission og værdier

Vision: Anerkendt som Sjællands førende talentudviklingsklub udenfor superligaen og Danmarks største klub af aktive spillere.


Mission: Etablere et attraktivt udviklingsmiljø, der udvikler spillere til de bedste fodboldklubber i Danmark og fastholder og tiltrækker de næstbedste spillere i regionen, således at vi præsterer på højest mulige niveau i unionen, samtidig med at klubben holder så mange unge i fodboldspillet som muligt.

 

Kærneværdier:

Vedholdenhed - Vi ved at det er det lange, seje træk som i sidste ende skaber resultater. Vi tilstræber en kultur hvor der udvises viljestyrke, arbejdsomhed og beslutsomhed - også selvom det ikke altid er populært. Vi tager ansvar.


Sammenhold - Vi er bevidste om, at alle spiller en vigtig rolle på et hold eller i en organisation. Vi tilstræber en ånd hvor man udviser tillid til og respekt for hinanden og vores omgivelser. Vi løfter i samlet flok og er fælles om at skabe glæde.


Udvikling - Vi tror på at alle kan lykkedes. Vi tilstræber et miljø, hvor vi udfordrer hinanden - menneskeligt og sportsligt - og yder alle en fair behandling. Vi har fokus på at vinde kampen i kampen - både som hold og individuelt.


Faglighed - Vi tror på viden og integritet er essentielt for vores præstationsevne. Vi er videbegærlige, kompromisløse og tager ejerskab for læring. Vi er tro mod vores komcept og sikrer høj kvalitet i alt, hvad vi foretager os. Vi gør os umage.

Strategi 2025


Målsætninger


Talentfilosofi

HUI har arbejdet struktureret med talentudvikling siden 2014. Se eller download talentmanual her


Pigeafdelingens 2025 strategi 


Organisation

Vedtægter

Se vedtægterne for HUI Hovedbestyrelse

Bliv medlem

Bliv en del af HUI Fodbold ved at melde dig ind her