HUI CAMPS


I HUI Fodbold afvikler vi en lang række camps i løbet af året, hvor vores dygtige trænere er klar til at træne dit barn og sørge for, at børnene kommer til at arbejde koncentreret med nye fodboldfærdigheder, lære nye tricks og skills, spille intense små kampe med mange boldberøringer og meget mere – alt sammen i et miljø med fokus på respekt, fællesskab, gejst og glæde.


Kommende camps i HUI


HUI Sommercamp uge 27

Giv dit barn en fantastisk oplevelse på HUI’s Camps i sommerferien 2026!

Campen finder sted fra mandag den 29. juni til fredag den 3. juli 2026


Så lad dit barn få en sommeruge fyldt med fodbold, sjov og nye udfordringer på HUI’s sommercamp. Her venter spændende træning, intens kampspil og masser af sjov sammen med andre børn, der også elsker fodbold.

Dygtige og engagerede trænere står klar til at give dit barn en lærerig og udviklende uge, hvor de både vil arbejde med tekniske færdigheder, lære nye tricks og spille kampe med mange boldberøringer – alt sammen i et trygt og inkluderende miljø, hvor respekt, glæde og fællesskab er i centrum.


Minicamp: For årgang 2019-2021 afholder vi mini-camp.

På HUI's minicamp samler vi de mindste piger og drenge til en kombination af aktiviteter og lege med og uden bold.
Minicamp er fra 9-15 alle dagene - uden forældredeltagelse.

Almindelig sommercamp: For årgang 2012-2018 afholder vi almindelig camp for alle drenge og piger, som ønsker at udvikle deres færdigheder og dele glæden ved fodbold med nye og gamle venner.


Pris: 1695 kr. Prisen for begge camps er den samme.

Prisen inkluderer lækker, sund og nærende frokost, frugt til pauserne, grillaften onsdag samt én fodbold og én drikkedunk. Bolden og drikkedunken udleveres mandag på campen.


Køb af HUI sommercamp spillersæt
Man kan tilkøbe spillersættet hos Unisport fra maj. Info om bestilling følger efter tilmelding. Spillersættet fåes i børnestørrelse og voksenstørrelse og inkluderer én kortærmet spillertrøje, ét par shorts og ét par strømper.


Program:

Fra 9:00 til 15:00 alle dage. Både minicamp og almindelig sommercamp.

Onsdag inviteres alle deltagere til grillarrangement og showkamp fra kl. 17.30-21.00.

Familierne kan købe grillbilletter i stævnekontoret mandag-tirsdag under campen.

Fredag samles vi på stadion kl. 14 til afrunding og præmieoverrækkelse og siger tak for i år kl. 15.


Tilmeldingsfristen er 1. juni 2026 via HUI webshop

Tilmelding er først til mølle efter åbningsdato, da der er et maksimalt antal pladser. Efter tilmeldingsfristen er tilmeldingen bindende. Betingelserne for refundering er beskrevet nederst. Tilmeldingen er personlig og kan ikke overdrages til andre.

Spillerne fordeles i grupper af ca. 16 spillere. I holdinddelingen tages der højde for den nuværende holdtilknytning i HUI. Den primære ambition for HUI er, at spillerne får en god uge. HUI fodbold ved ikke, hvilken skole klubbens spillere er tilknyttet. Derfor bliver holdene ikke inddelt efter spillernes skolegang.