KLUBHISTORIE


Hørsholm-Usserød Idrætsklub - også kendt som HUI - blev stiftet i 1962 ved sammenlægningen af Hørsholm og Usserød.
Hørsholm-Usserød IK er en paraplyforening med en fodboldafdeling (HUI Fodbold), håndbold (HUK) og indtil 2024 også en gymnastikafdeling.


HUI Fodbold blev grundlagt i 1962 og er i dag en af Danmarks største amatør fodboldklubber. Vi er ca. 1400 medlemmer og 150 trænere og ledere, som er fordelt på alle segmenter fra U4 til grand-veteraner og fodbold fitness. Vi har både en drenge- og pigeafdeling.


Vi har gennemgået en stærk udvikling de seneste 10 år, hvor vores talentmiljø bl.a. er blevet tildelt 2 licensstjerner af DBU i 2024 som anerkendelse for vores ungdomsudviklingsarbejde.
Vi er gradvist stigende i medlemsantal og sender løbende spillere videre til f.eks FC København, som vi også har et strategisk- og børnefodboldsamarbejde med.


I 2009 gik HUI sammen med Nivå-Kokkedal Fodboldklub og dannede FC Øresund. Den nye klub begyndte i Sjællandsserien, men sikrede sig hurtigt oprykning til Danmarksserien i 2010. Her opnåede vi flere gode resultater, bl.a. en fjerdeplads i 2011/12-sæsonen. Men i 2015 stoppede samarbejde mellem Hørsholm-Usserød og Nivå-Kokkedal.

Det kostede bl.a. nedrykning til Serie 1 i 2017 og til Serie 2 i 2018. Men så gik det stærkt den anden vej. I 2019 rykkede vi op i Serie 1 og året efter tilbage i Sjællandsserien. I sommeren 2023 rykkede vi igen op i Danmarksserien efter otte års fravær.


Hørsholm-Usserød bedste resultater med 1. holdet i pokalturneringer er 3. runde, som vi igennem årene er nået frem til flere gange. Senest i 2022/23 kom vi i 3. runde ved at besejre B73 og Tune i 1. og 2. runde, men i 3. runde tabte vi 1-2 hjemme mod AC Horsens fra Superligaen.


De fleste kender helt sikkert Rasmus Højlund, der i øjeblikket spiller i Manchester United. Rasmus begyndte sin fodboldkarriere i HUI, inden han skiftede til Brøndby i en alder af 11 år. Senere gik turen til FC København, Stum Grass og Manchester United. 

Rasmus Højlunds to yngre brødre - tvillingerne Emil og Oscar Højlund - begyndte også deres fodboldkarriere i Hørsholm-Usserød. I en alder af ca. 13 år tog de begge to til FC København, hvor de begge fik debut for førsteholdet inden det for Emil Højlund blev til et skifter til Tyske FC Schalke 04 i 2024 og Oscar Højlund til et skifte til Tyske Eintracht Frankfurt i 2024.


Udover familien Højlund er vi også meget stolte over at have været starten på fodboldkarrieren for 2004 talenterne Tobias Storm, der skiftede til Lyngby BK i 2018 og Alexander Lyng, der skiftede til FC Helsingør i 2018, hvorefter han i 2023 skiftede til Servette FC i Schweiz og efterfølgende blev lejet ud til Sønderjyske i 2024.  


Vi er desuden også afsendere på de to kvindelandsholdsspillere Sofie Svava og Josefine Hasbo, der er vokset op i Hørsholm og i dag spiller i udlandet. Sofie i Lyon, Frankrig og Josefine på Harvard, US.