VELKOMMEN TIL SPAR NORD HØRSHOLM SOM NY HOVEDSPONSOR

Det er med stor glæde og stolthed, at vi kan præsentere vores nye hovedsponsor Spar Nord 

Vi har i HUI Fodbold længe søgt efter en samarbejdspartner, der med forankring i lokalmiljøet, vil være med til at støtte op om og udvikle vores klub til næste niveau.

 

Vi har de seneste fem år taget nogle kæmpe spring for at etablere os som det bedste børnefodboldmiljø i Nordsjælland, kæmpet os til flere DBU licensstjerner hver år, udviklet og bibeholdt en stærk grundstamme af spillere af egen avl på vores Senior og ung-senior hold, samt konstant vækstet i medlemstal.

 

 Jacob Duch-Pedersen, Afdelingsdirektør, Spar Nord Hørsholm udtaler ”Det er med stor glæde, at vi i Spar Nord Hørsholm træder ind som samarbejdspartner med HUI Fodbold, til glæde for de over 1200 medlemmer og de mange frivillige, som ligger en masse tid og hjerte i klubben.

Et velfungerende foreningsliv skaber vækst, glæde og trivsel i byen. Det vil vi gerne bakke op om.”

 

Vi glæder os så meget til at byde Spar Nord velkommen og sammen tage HUI til nye højder.

Det er derfor naturligvis også Spar Nord, der er kampsponsor, når vi den 19. oktober tager imod Superligamandskabet fra AC Horsens på vores helt nye kunstbane.

 

Kig forbi og hjælp os med at byde Spar Nord varmt velkommen og støt gutterne i deres jagt på at blive det bedste placerede seriehold i Pokalturneringen